Saunagus by Benfeldt
Om stedet
Saunagus ved Nysø – varme, natur og nærvær Ved Nysø i Varde Søndre Plantage finder du vores mobile sauna placeret helt tæt på naturen og den smukke Nysø. Her handler saunagus om mere end varme. Det handler om at sænke tempoet, trække vejret dybt og give sig selv et øjeblik med ro og nærvær. Den hyggelige sauna danner rammen om guidede saunagus, hvor varmen, musikken og nøje udvalgte æteriske olier skaber en sanselig og meditativ oplevelse. Gusen er min personlige signatur, hvor jeg arbejder med duft, varme og stemning og blandt andet kan inddrage røgelse, infusioner, steaming af urter samt traditionelle kvasteteknikker med birk, eg og eucalyptus. Udenfor saunaen venter Nysø og Søndre Plantages rolige omgivelser. Efter gusen kan varmen mærkes i kroppen, mens naturen omkring søen inviterer til frisk luft, en stille stund eller – for de modige – en kølende dukkert i Nysø. Det er samspillet mellem sauna, natur, vand og nærvær, der gør oplevelsen ved Nysø helt særlig. Saunagus by Benfeldt ved Nysø er et sted, hvor du ikke bare kommer for at få varmen – men for at finde roen.
Faciliteter
Hvad synes gæsterne?
Der er endnu ingen anmeldelser. Bliv den første til at dele din oplevelse.